Referat fra Gladsaxe kammerkors generalforsamling 5. februar 2018
Til stede var korets medlemmer, korets dirigent Poul Kim og Ole Breidahl (pianostøtte)
Punkt 1. Valg af dirigent: Carsten Steno
Punkt 2. Valg af referent: Inger Louise Hemmingsen
Punkt 3. Formandens beretning
Finn Hass aflagde sædvanen tro sin fyldige beretning om årets gang i koret (kan læses på korets hjemmeside). Finn takkede vores nye dirigent Poul Kim og Ole Breidahl, der ved klaveret er en god støtte under indstuderingen. Finn takkede også nodearkivar Lena Juul med hjælpere og vores kasserer Hanne Ougaard, som alle yder en solid indsats for koret. Desuden var der tak til udvalgene. Koret har pt. 36 medlemmer. Beretningen blev vedtaget med applaus.
Punkt 4. Fremlæggelse af regnskab
Hanne Ougaard udtalte om regnskabet, at der har været flere udgifter til noder og transport og at musikerne var blevet lidt dyrere, men der er fortsat en ”buffer” i korets beholdning. Regnskabet blev godkendt.
Punkt 5. Planlagte kommende aktiviteter
24 deltagere incl. dirigent tager i september til Hull i England; der planlægges 2 koncerter.
Til efteråret er der planlagt 3 koncerter: 25. oktober i Stengårds kirke, sent november på Nivaagaard og tidlig december i Bagsværd Kirke; Poul Kim arbejder på repertoiret til koncerterne. I april opføres Puccini´s ”Messa di Gloria” ved 3 koncerter i Mørkhøj, Hørsholm og Espergærde i samarbejde med orkester og flere kor under ledelse af korets tidligere dirigent Klaus Munk-Nielsen.
Punkt 6. Forslag til aktiviteter
Ingen indkomne forslag.
Punkt 7. Budget 2018
Hanne fremlagde budgettet og forklarede, at korkassen yder tilskud til deltagerne i efterårets korrejsen til Hull i England og ligeledes til dirigent og pianist. I forbindelse med ny dirigent og pianist er der nytilkomne transportudgifter. Print af noder konteres under noder, det samme gør porto for tilsendte noder. Programmer konteres under kontorudgifter. Der vil ske en lille kontingentforhøjelse efter ferien.
Puccini-koncerterne hviler i sig selv, da der er ydet fine fondsbidag; der sælges yderligere billetter til koncerterne, og da vi ikke har udgifter til Mørkhøj Skole, vil der muligvis blive et lille overskud. Budgettet blev herefter godkendt.
Punkt 8. Rapport fra udvalgene
Repertoireudvalget: Rammerne blev lagt ud fra rapporten fra sidste år. Eva Nexmand er indtrådt i stedet for Heidi, der har forladt koret.
PR udvalget: Finn Hass har stået for programmer og koncertarrangementer samt print af noder med hjælp fra Steen. Finn klarer hjemmesiden – om nødvendigt med støtte fra Martin- og det har nu overflødiggjort scrapbøgerne, der ligge hos Finn. Eva Frydensberg er derfor udtrådt af udvalget. Tak Eva.
Festudvalget: Lisbet Ølgaard ønsker at trække sig
Nodearkivar: Lena Juul med hjælp fra Susanne og Alice
Kor72: Hanne Ougaard vil gerne fortsætte som kontaktperson.
Rejseudvalget: Bodil Verder, Eva Nexmand og Carsten Steno
Scenografi/koreografi udvalg: Inger Louise som tilbageværende medlem efter at Henrik har forladt koret refererede udvalgets tidligere overvejelser om lidt mere farve på kordresset m. f.eks. et tørklæde til kvinderne matchende med mændenes slips. Der var stor interesse for emnet, så udvalget blev udvidet kraftigt- se under udvalg. Inger Louise skønnede ikke, der nu var behov for koreografi-delen, da Poul tog sig fint af dette, men havde intet imod at give en kort vejledning før koncerterne efter behov.
Punkt 9. Valg til bestyrelse, suppleant, revisor og revisorsuppleant
Bestyrelsen: Finn Hass og Hanne Ougaard genvælges, Hanne fortsætter dog ikke som kasserer. Carsten Steno nyvælges, hvorved bestyrelsen udvides. Finn vil evt. overtage som kasserer samt fortsætte med sine hidtidige opgaver, og så kunne Sunniva være formand. (NBr: Bestyrelsen konstituerede sig under korweekenden 3. marts med Sunniva som formand og Finn som kasserer).
Suppleant: Ulla Engelbrecht genvælges og Lisbeth Ølgaard nyvælges.
Revisor og revisorsuppleant: Birte og Cai Frimodt-Møller genvælges som henholdsvis revisor og revisorsuppleant.
Punkt 10. Valg til udvalgene
Det fremgår nedenstående, hvem udvalgene efter generalforsamlingen består af
Repertoireudvalg: Består nu af Poul Kim, Lena Juul, Inge Brummer, Eva Nexmand,
Maria Kjærgaard, Henrik Verder, Johan Keller, Jørgen Øder og Carsten Steno.
PR udvalg: Martin Møller, Maria Kjærgaard, Finn Hass
Festudvalg: Susanne Frøstrup, Sunniva Kartoft og Finn Hass
Nodearkiv: Lena Juul med Alice Hansen og Susanne Frøstrup
Rejseudvalg: Eva Nexmand, Bodil Verder og Carsten Steno
Scenografiudvalg: Pia Würtzen, Lisbet Ølgaard, Inger Louise Hemmingsen, Anker Meier-Nielsen og Bent Jørgensen
Punkt 11. Eventuelt: Finn orienterede om, at han på opfordring har løst sognebånd og er valgt ind i menighedsrådet ved Bagsværd kirke.
Han deltager også i et udvalg, der arbejder med kordage i Gladsaxe. I 2019 vil man forsøge sig med aktiviteter.
Finn rundsender information om beløb for korweek-enden.
De udestående kontingenter for foråret bedes betalt snarest.
Formandens beretning ved Gladsaxe Kammerkors Generalforsamling 5 februar 2018
Året 2017 har været arbejdtsomt, yderst foranderligt og udfordrende. Ikke mange men yderst krævende koncerter og skifte af korleder efter sommeren. En netto nedgang i antal kormedlemmer.
Først og fremmest en stor tak til Paul, fordi han takkede ja til vores invitation til efter sommerferien at overtage korledelsen efter Klaus. Vi holder meget af Pauls opvarmning med gode men krævende stemmeøvelser. Paul forklarer og viser os tidligt det essentielle i et nyt værk og indøvningen flyder hurtigt. Pauls klaverassistent Ole bidrager her fint.
Fra slutningen af 2016 til slutningen af 2017 har der været tre store koncertudfordringer på stribe og vi arbejder nu på den fjerde:
- Vivaldis Gloria november/december 2016 på Nivaagaard og i Bagsværd, hvor Klaus indøvede og dirigerede
- Duruflès Requiem maj 2017 i Bagsværd og sorgenfri kirker, hvor Klaus indøvede og dirigerede
- Charpentiers Messe de Minuit pour Noël november/december 2017 på Nivaagaard og i Bagsværd, hvor Paul indøvede og dirigerede
- Puccinis Messa di Gloria, 3 koncerter i april 2018 med Hørsholm-Koret, Helsingør Kammerkor og Nordsjøllands Symfonia i Mørkhøj Skoles Aula, Trommen i Hørsholm og i Espergærde Gymnasiums Aula. Paul træder ind og øver den med os, hvorefter han overlader direktionen til Klaus
Torsdag den 18. maj var vi – takket være tilskuddet fra ”Puljen til åbne arrangementer” i Gladsaxe Kommune– i stand til at opføre Maurice Duruflés meget krævende Requiem fra 1948 i vores ”hjem” Bagsværd Kirke. Knap 100 tilhørere valgte på årets første sommerdag at sætte sig ind i det lyse kirkerum for at nyde et entusiastiskt Gladsaxe Kammerkor dirigeret af Klaus, med den fremragende Duruflé-organist Daniel Bruun fra Helleruplund kirke, Hildegard Ensemblets fine gregorianske introdukton, den skønne mezzosopransolo med Hélenè McClellan akkompagneret af Klauses fine cello og den smukke baryton/tenor solo med Stephen Yeseta.
Hildegard Ensemblet er fire damer (inklusive Klauses svigermor), som sang den latinske tekst til Duruflés Requiem med Gregoriansk melodi! De støttede også sopranerne ved koncerten.
I Sorgenfri kirke mandag 22. maj, var der 55 tilhørere. Orglet udtrykte her meget bedre Duruflés raffinerede musik. Mere styrke var krævet af koret i det store rum.
Charpentiers dansende Messe de Minuit pour Noël fra 1691 baseret på gamle franske julesange blev opført 25. november på Nivaagaard Maleriudstilling og 3. december 2017 – første søndag i advent – i Bagsværd Kirke. Jørgen Ellegård brillierede med barokke triller på klaveret. Der var ca. 65 begejstrede lyttere på Nivaagaard og ca, 80 ivrigt klappende i Bagsværd. I Bagsværd sang koret desuden et mindre program af christmas corals af fransk oprindelse og Jørgen spillede et markant fransk jule-orgelstykke fra perioden lige efter Charpentier. Det var Pauls første koncerter med GK. Han fortalte inspireret om Charpetiers musik og dansede sin direktion foan koret med inspirerende indlevelse.
Repertoire udvalget mødtes med Paul juni 2017. Der blev sammen med Paul etableret en ramme for 2018, som han vil fylde ud det kommende forår. Der er et ret stort program med en stram øveplan efter Puccini koncerterne. Der er to koncerter ved korrejsen til Hull/York midt i september, koncert i Stengården 25 oktober og julekoncerter på Nivaagaard og Bagsværd november/december. Forårskoncerten i Bagsværd droppes. Repertoire udvalget mødes i foråret for at etablere rammer for 2019 og derefter.
En korrejse til Hull/York er arrangeret af Eva N sammen med Carsten og Bodil. Der er overnatning i Hull, to koncerter med en i York og en i Hull, og en guidet tur til York i perioden 14 -18 september 2018.
Der er en netto nedgang i antal kormedlemmer, med afgang af gode sangere men også tilgang af gode sangere: Der var 42 sangere i 2016 og vi er nu 36 sangere. 1. 1ste sopranerne er gode men få, vi arbejder på at få flere.
Korweekenden i starten af marts 2017 med 33 deltagere var som altid en succes. Klaus øvede Duruflè og Århus Tappenstreg, der var dans, underholdning af kormedlemmer, hygge og ture i naturen. Vi gør det igen 3&4 marts med 28-30 deltagere, med Paul som korleder og Ole ved klaveret.
Økonomien har været vel vogtet af Hanne i utallige år, men nu stopper hun som kasserer. Hun vil gerne støtte den nye kasserer i starten. Vi har endelig et mindre underskud, som bliver en hel del større næste år, mest pågrund af støtte til korrejsen. En mindre pengekasse er en fordel, når der skal søges støtte hos Gladsaxe Kommune.
Stor tak til Lena for hendes effektive arkivarbejde og for at åbne, arrangere og slukke på øvemandage. Tak til hjælperne Susanne og Alice.
Tak til Susanne og Sunniva for deres bidrag til vores sociale korarrangementer.
Tak til Eva F fra PR udvalget, Scrap-bogføringen slutter nu og erstattes af beskrivelser på hjemmesiden (som formandens beretning og korets historie).