Formandens beretning ved Gladsaxe Kammerkors generalforsamling den
23. februar 2026 kl. 20.45 – udsendt til Gladsaxe Kammerkors medlemmer på e-mail den 6. februar 2026
Korarbejdet
Gladsaxe Kammerkor fastholdt i året, der er gået, det klassiske program og fortsætter det
varierede repertoire med kirkelig og verdslig musik. Korets medlemmer viderefører en god
balance mellem troen på egen formåen og forståelsen af, at det er vedholdenhed og sang
glæde, der befordrer udvikling og fornyelse. Korets dirigent, Shaked Evron, har på andet år
ihærdigt arbejdet med det musikalske moment og teksttydelighed i et for mange ambitiøst
repertoire, og koret er beriget af dirigentens indsats, optimisme og personlige engagement.
Tre korværker af Haydn, Bach og Händel blev indstuderet i foråret og sunget ved koncerter i
maj og juni i hhv. Bagsværd Kirke og Bistrup Kirke. I efteråret blev der kæmpet med
renæssancemusik til julekoncerterne i november og december i hhv. Bagsværd Kirke og
Gladsaxe Kirke samt koncerten i Nivaagaards Malerisamling i november.
Forår
Koret lagde ud den 6. januar med at genopfriske et forkortet juleprogram til koncerten i
Nivaagaards Malerisamling den 17. januar kl. 17.
Programmet bød på:
Heine/Mendelssohn-Bartholdy Entflieh mit mir
Heine/Mendelssohn-Bartholdy Es fiel ein Reif
Heine/Mendelssohn-Bartholdy Auf ihrem Grab
Goethe/Schumann Der König von Thule
Chamisso/Schumann Ungewitter
Rheinberger Abendlied. Bleib bei uns
Heyse/Brahms Rosmarin
Heyse/Brahms Dein Hertzlein mild
Heyse/Brahms Waldesnacht
Herefter blev der taget fat på indstudering af forårets tre korværker af hhv. Haydn, Bach og
Händel:
Joseph Haydn Kleine Orgelmesse
Johan Sebastian Bach Jesu, meine Freude
George Friedrich Händel Zadok the Priest
Lørdag den 3. maj samledes korets medlemmer til en kordag på plejecenteret Kildegården i
Gladsaxe.
Den første koncert med forårets program fandt sted søndag den 18. maj kl. 15.00 i Bagsværd
Kirke med orgelledsagelse ved Jørgen Ellegaard. Sopransolist Sophie Thing-Simonsen sang
med på Haydn og underholdt tillige med to arier ligeledes med orgelledsagelse ved Jørgen
Ellegaard:
Georg Friedrich Händel ’Bright Seraphim’ fra Samson
Georg Friedrich Händel ’V’adoro pupille’ fra Julius Cæsar
Efterfølgende holdt koret sommerafslutning i kirkens lokaler.
De efterfølgende to mandage blev brugt til i hast at koordinere akkompagnement på flygel ved
pianist Polina Fradkina, som korets dirigent mirakuløst havde engageret, da ledsagelse til
sidste koncert uheldigvis ikke var blevet koordineret med organist. Sæsonen sluttede således
med koncert den 1. juni kl. 15 i Bistrup Kirke. Trods glimrende forståelse mellem dirigent, kor
og pianist gled Zadok the Priest ud af takt; koret gennemførte ikke desto mindre til enden, og
publikum applauderede ikke mindre begejstret.
Efterår
Den 18. august tog koret fat på efterårets a capella-program bestående af europæisk renæssancemusik.
Lørdag den 25. oktober suppleredes mandagsprøverne med en kordag i lokaler i
Aftenskolernes Hus, København NV.
Julekoncerterne blev holdt den 23. november kl. 15 i Bagsværd Kirke og den 6. december kl.
16 i Gladsaxe Kirke; en forkortet udgave blev sunget den 14. november kl. 17 i Nivaagaards
Malerisamling.
Programmet bød på:
Mogens Pedersøn Et barn er født i Betlehem
Thomas Tallis If ye love me
John Bennet Weep, o mine eyes
John Dowland Come again, sweet love
Tradition 16. årh. The conventry carol
Giovanni Pierluigi da Palestrina Sicut cervus
Tomás Luis de Victoria O magnum mysterium
Claudio Monteverdi Sfogava con le stelle
Shlesien 18. årh/Anders Öhrwall Dejlig er Jorden
Gustav Nordqvist Jul, jul, strålande jul!
J.P.E. Hartmann/Jørgen Graven Nielsen Blomstre som en rosengård
Melchior Vulpius/Michael Prätorius Es ist ein Ros entsprungen
Pierre Passerau Il est bel et bon
Til Blomstre som en rosengård blev koret i Bagsværd Kirke ledsaget af organist Jørgen
Ellegaard Frederiksen. I Gladsaxe Kirke akkompagnerede kirkens organist Bo Lundby-Jæger.
Tak til Finn og Maria for program/plakater til årets koncerter.
Juleafslutningen blev holdt efter koncerten i egen kirke.
Dirigent
Shaked Evron har på andet år med musikalsk indlevelse og forståelse inspireret sangerne på
de ugentlige øveaftner. Shakeds engagement og glæde ved korarbejdet smitter, og dertil
lykkes det Shaked at give kormedlemmerne en musikalsk oplevelse til hver eneste øveaften og
koncert. Det har resulteret i pæne præstationer. Shaked bliver utrætteligt ved at træne og øve
med stor pædagogisk generøsitet og tålmodighed. Han tilfører til stadighed fornyelse i både
opvarmning og indstudering med udfordrende sangtekniske og rytmiske øvelser. Shaked har
et overskud af energi og hjerteligt engagement til sangen og korarbejdet. Det er med hans
gode humor og optimisme lykkedes endnu engang at føre koret helskindet igennem et for
sangerne udfordrende repertoire. Formkurven er konstant for opadgående. Det har også
betydet, at Gladsaxe Kammerkor stadig er et kor, der kan tiltrække nye sangere. Koret siger
tak for alle musikalske oplevelser til mandagsprøver og koncerter.
Koret i tal
Sæsonen talte:
18 øveaftener (jan-maj)
15 øveaftener (aug-dec)
2 kordage (forår/efterår)
Koncerter: 6 (215 publikummer til koncerterne)
17. januar Nivaagaards Malerisamling (25)
18. maj Bagsværd Kirke (60)
1. juni Bistrup Kirke (40)
14. november Nivaagaards Malerisamling (25)
23. november Bagsværd Kirke (40)
1. december Gladsaxe Kirke (25)
Medlemstallet har de senere år holdt sig stabilt. 2025 bød endda på en tilgang af hele 5 nye
medlemmer. Koret talte 34 medlemmer i januar 2025 og ved årsskiftet 2026 fortsat 34
medlemmer. Alene i januar 2026 blev 4 nye medlemmer optaget, så koret primo februar tæller
38 sangere.
Tilgået: Troels Nielsen, Trine Eltang (forår 2025), Shelli Wilder, Mette Lilje, Dorte Captyn
(efterår 2025), Jakob Haahr Andersen, Kirsten Sparre-Ulrich, Martha Louise Rodbro, Peter
Rosengren Leth Hansen (januar 2026)
Ophørt: Cai Frimodt-Møller, Eva Frydensberg (†), Ruth Welling Hansen, Sine Borup (forår)
Orlov: Mette Lilje (efterår), Bent Jørgensen (efterår)
Sygeorlov: Jytte Brage, Birthe Nørby (efterår)
Flere af korets medlemmer har mange års anciennitet og derfor tillige en høj alder, hvorfor det
inden for en årrække må forventes, at flere kormedlemmer vælger at trække sig tilbage. Et
attraktivt og ambitiøst repertoire kan have betydning for og medvirke til ny tilgang.
Vi hilser altid nye sangere meget velkommen.
Traditioner
Sommerafslutning
Efter koncerten i Bagsværd Kirke den 3. juni ønskede vi hinanden god sommer med et glas
kold hvidvin/danskvand samt friske druer/bær. Tak til arrangørerne og til alle for hyggeligt
samvær i kirkens lokaler.
Som noget nyt havde Eva Nexmand Hauge inviteret koret hjem i sin have i Rungsted den 16.
juni kl. 18-21. Det blev en aften, hvor roserne stod i fuldt flor parat til rundvisning i dufte og
sanse af Evas ca. 170 forskellige roser. De 20 deltagende sangere, dirigent og pianist fik skålet
og sunget og nød en aften udendørs i hinandens selskab. Tak til Eva for dette sommerlige
initiativ.
Kordage
Der blev holdt 2 kordage hhv. den 3. maj på plejecentret Kildegården, Kildebakkegårds Allé
165, Gladsaxe i Festsalen kl. 10-17 og den 25. oktober i lokaler i Aftenskolernes Hus, Kbh. NV
