Generelt
På disse sider kan du læse om koret, om dirigenten, hvordan du kontakter koret og måske søger optagelse, vores kommende koncerter og andre koraktiviteter i kalenderen og hvordan vi ser ud og agerer i gallerierne.
Vi er et stort kor, men fremtidens kor søger stærke stemmer – gerne yngre.
For korets medlemmer er der information om korets nyere historie, korets vedtægter og referater fra generalforsamlinger, en medlemliste og meddelelser til koret. Meddelelser til koret beretter bl.a. om aflysninger og ændringer.
Gladsaxe Kammerkors Persondatapolitik er indsat nederst på denne forside
Koncerter foråret 2024
Koncert mandag 3. juni 2024 kl. 19.30:
Nordiske Sange med Gladsaxe Kammerkor
Efter en fin tur til Uppsala og Stockholm med en solo workshop med Stefan Parkman og 2 koncerter med Nordiske Sange er Gladsaxe Kammerkor tilbage i Bagsværd med sin nye dirigent Shaked Evron.
Koncerten vil bringe stemninger fra årstiderne og livet, især fra vår og sommer. Sangene skildrer nat, skumring og dag i naturen og i livet med melankoli og eufori.
Haver, skov, hav og dyr blandes med menneskelivet.
Og alt dette på tværs af de nordiske lande fra den tidlige sprøde vår i maj til den svulmende sommer med bl.a. følgende komponister: Alfvén, Schultz, Carl Nielsen, Peterson-Berger, Benny Andersen, Taube og Grieg.
Fri entré
Vigtige datoer for foråret 2024:
Der er øveaftener alle mandage 15. januar – 27. maj i Bagsværd Kirke med følgende undtagelser:
12. februar (uge 7 = Vinterferie)
25. marts og 1. april (uge 13 og 14 = Påske)
6. maj (uge 19 = korrejse)
20. maj (uge 21 = Pinse)
Koncerten 3. juni efterfølges af en sommerafslutning for koret
Persondatapolitik for Gladsaxe Kammerkor
Gladsaxe Kammerkor er som dataansvarlig forpligtet til at beskytte dine personoplysninger, når du som medlem eller gæst gør brug af Gladsaxe Kammerkor, og de services der tilbydes, og vi tilstræber, at du føler dig tryg ved Gladsaxe Kammerkors behandling af dine personoplysninger. Gladsaxe Kammerkor behandler personoplysninger om dig i henhold til denne persondatapolitik og gældende lovgivning.
1. Hvornår indsamler og anvender Gladsaxe Kammerkor dine personoplysninger
Gladsaxe Kammerkor indsamler oplysninger om dig i følgende tilfælde:
1. Når du indmelder dig som medlem af Gladsaxe Kammerkor eller ansættes som dirigent eller assistent.
2. Hvis du optræder som solist eller musiker for koret.
Dine personlige oplysninger behandles og gemmes kun, såfremt du frivilligt har oplyst dem, for eksempel ved udfyldelse af tilmeldingsblanket, deltagelse i et arrangement eller oprettelse af en aftale relateret til Gladsaxe Kammerkor.
2. Hvornår videregiver Gladsaxe Kammerkor dine personoplysninger
Gladsaxe Kammerkor kan i visse tilfælde videregive de personoplysninger, som vi har om dig. Dine personoplysninger kan f.eks. blive videregivet til:
a. leverandører og andre, som Gladsaxe Kammerkor samarbejder med for at yde services til dig i forbindelse med administration af dit medlemskab, fx Gladsaxe Kommune og Gladsaxe Oplysningsforbund
b. hvis det er påkrævet ifølge loven, en domstolsafgørelse eller gældende lovgivning.
Videregivelsen vil kun ske i det omfang og til dem, det er nødvendigt for at kunne udføre den tjeneste, som du anmoder om, for eksempel i forbindelse med tilmelding til aktiviteter og arrangementer eller i forbindelse med oprettelse af et medlemskab hos Gladsaxe Kammerkor.
3. Hvordan beskytter Gladsaxe Kammerkor dine personoplysninger:
Oplysningerne opbevares digitalt på kassererens (evt. sekretærens) private computer og på en extern server (korets hjemmeside). De anvendte pc’er og servere beskyttes mod misbrug og skadelige programmer for at sikre, at dine oplysninger ikke hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. På korets hjemmeside er personlige data således beskyttet mod læsning af ikke-medlemmer.
I praksis er det ikke muligt at etablere 100 % sikkerhed, og Gladsaxe Kammerkor kan derfor ikke garantere, at oplysningerne er fuldstændig beskyttet mod nogen, som forsætligt forsøger at omgå Gladsaxe Kammerkors sikkerhedsforanstaltninger for at få adgang til oplysningerne.
Du afgiver således dine personlige oplysninger på eget ansvar.
4. Hvilke rettigheder har du:
Du kan altid få oplyst, hvilke oplysninger, Gladsaxe Kammerkor gemmer om dig ved henvendelse til foreningens kasserer eller formand og ved at logge ind på korets hjemmeside. Hvis det viser sig, at disse oplysninger er urigtige eller vildledende, har du ret til at anmode Gladsaxe Kammerkor om at rette, blokere eller slette disse oplysninger. På korets hjemmeside kan du selv rette og evt. slette personlige oplysninger. Derudover kan du til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for yderligere behandling. I denne forbindelse gøres opmærksom på, at dit medlemskab hos Gladsaxe Kammerkor er betinget af, at du afgiver påkrævede oplysninger, der er nødvendige for, at registrere dig som medlem samt administrere dit medlemskab.
5. Hvor længe opbevarer Gladsaxe Kammerkor dine personoplysninger – løbende sletningsforpligtelse
Hos Gladsaxe Kammerkor gemmes dine personoplysninger, så længe du er medlem af koret, eller i så lang tid som det er påkrævet i henhold til lovgivningen. Såfremt vi som dataansvarlig af hensyn til lovgivningen i øvrigt er forpligtet til at opbevare oplysningerne om dig, beholder vi disse oplysninger, så længe vi er forpligtet hertil.
6. Hvad sker der, når Gladsaxe Kammerkor ændrer denne persondatapolitik
Gladsaxe Kammerkor opdaterer denne persondatapolitik, når det er nødvendigt, og giver dig besked pr. e-mail ved væsentlige ændringer. Gældende version af denne persondatapolitik kan findes på korets hjemmeside gladkor.dk.
7. Henvendelser og spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores persondatapolitik eller de personoplysninger, som vi har om dig.
Gladsaxe, Januar 2019.